Sommerpakke-støtte

Stempler_pudemin_2_puder.png

Skuespillerne i Hr. Teater har fået støttemidler via Kulturstyrelsens sommerpakke-ordningen , til gratis offentligt tilgængelige sommeraktiviteter. Derfor kan vi i august og september tilbyde gratis visninger af Pudemin og CHICKS!

I august spiller Pudemin på Vesterbro Bibliotek mandag d. 24/8 kl 10 og på Tingbjerg Bibliotek onsdag d. 26/8 kl. 10, torsdag d. 27/8 kl. 10 og søndag d. 30/8 kl. 10.

I september spiller både Pudemin og CHICKS i alt fire forestillinger på Horsens Teaterfestival!

Ny scenografi: Hønsene har fået et nyt flot bur

Scenebyggerne fra AV+ har lavet et nyt bur til vores forestilling CHICKS. Det er stabilt, turnévenligt (= nemt at sætte op og letvægtig) og så er vi rigtig glade for det super fine look med træbrædder og gode detaljer. Det skal i brug første gang på tirsdag hvor vi spiller udendørs på Karensminde Kulturhus!

Aprilfestival anno 2020

Da årets Aprilfestival blev udskudt, satte vi alle kræfter ind på at få lavet noget lækkert videomateriale, så vi kunne præsentere vores forestillinger digitalt. Det har været en virkelig sjov og lærerig proces og vi er stolte af at kunne dele resultatet! God fornøjelse og husk lyd :)

Vi ser tilbage på en dejlig uge!

CHICKS har spillet i smukke grønne omgivelser med Bagsværd sø som bagtæppe på Sophienholm.

Siden på udrejsecenteret Sjælsmark for fritidsklubbens minigruppe - som var meget grebet af forestillingen!

Og sidst på den internationale gadeteaterfestival Street Cut i Næstved arrangeret af Dansk Rakkerpak og Faster Cool. Her er fotos fra forestillingen ved Grønnegades Kaserne Kulturcenter af Jan Christensen.

IMG_8246.JPG
IMG_8204.JPG
IMG_8189.JPG

TEATERAVISEN anmelder CHICKS

Hønsene Hilda og Gump, alias performerne Camilla Maike Juul og Ida Kenskov, basker rundt til stor fornøjelse for publikum. Foto: Hr. TeaterMenneskelige kaglerier30-05-2019Meningsfuld hønekomik får 'Chicks' til på vingerne i en fremragende og munter …

Hønsene Hilda og Gump, alias performerne Camilla Maike Juul og Ida Kenskov, basker rundt til stor fornøjelse for publikum. Foto: Hr. Teater

Menneskelige kaglerier

30-05-2019

Meningsfuld hønekomik får 'Chicks' til på vingerne i en fremragende og munter forestilling

Jeg forstår ikke hønesprog - troede jeg. Men når hønsene Hilda og Gump gik-gakker rundt i forestillingen 'Chicks', står meningen med hvert eneste gok lysende klar.

I begyndelsen opholder de sig klemt sammen i et bur, hvor pladsen er så trang, at fjerene hist og pist stikker ud igennem tremmerne. Det bryder de sig selvfølgelig ikke om. Men det er heller ikke så ligetil bare at gå hønegang med højt løftede ben ud i verden, da lågen pludselig falder til jorden med et brag,

Den heftige kaglen forstummer brat, og et par ansigter udstyret med smukt formede næb glor måbende på os. Beige dragter med fjer og pink hønsefødder-sneakers er tindrende flot tænkt og udført. Men det er de to medvirkendes konsekvente kropsholdninger med hønserumpen skudt bagud, der fuldender billedet af, hvor i dyreriget vi befinder os. De maler det så skarpt og morsomt op, at selv de yngste tilskuere kan forstå det.

De to høns er ustyrligt grinagtige, men det er hverken det enkle præcise udstyr eller den vidunderlige komik, der gør 'Chicks' til en fabelagtig fremragende forestilling. Det er indholdet. Enheden af en original idé, der gør høns til hovedpersoner, de medvirkendes udsøgte pantomime og en sikker og knap iscenesættelse er garanter for den høje underholdningsværdi.

Den følges op af fede latinamerikanske rytmer, men det spændende er, at det alt sammen bruges til at skabe meningsfuldt indhold.

En fryd for publikum

Der er noget, der skal fortælles, og det handler ikke om høns, men om mennesker. Burhønsene Hilda og Gump er søstre. Hilda er angiveligt den ældste og Gump den yngste, men det er ikke til at se. Det er deres forskellige personligheder, der falder i øjnene og får historien om at vove sig ude i friheden - og i livet - til at leve og røre os.

Ida Kenskov er høj og stærk, Camilla Maike Juul mindre og hurtigere i kroppen. Til sammen udgør de et veltrænet udtryksstærkt makkerpar, der tydeligt er godt samarbejdet.

Timingen i deres samspil rammer ikke forkert en eneste gang, efterhånden som de fysisk og ikke mindst mentalt befrier sig af fangenskabet. Den ene farer ud af buret, straks det er åbnet, mens den anden tøvende bliver tilbage for lige at se tingene an. Den ene er med det samme på omgangshøjde med den nye virkelighed rank og stolt, mens den anden mere frygtsomt og forsigtigt må øve sig i at gå oprejst.

Det bliver endnu sværere - og mere rørende - da de opdager, at høns kan flyve, eller i hvert fald flagre over jorden. Men hvilken fryd for publikum når de to herlige pantomimespillere for alvor føler frihedens luft under vingerne og begejstret baskende går amok i højlydte hønseskrål. Helt vildt bliver det, når hønsesøstrene også begynder at lægge æg og afslører sider af deres karakter, der ikke er alt for køn.

Pludselig handler det om at præstere, og et vaskeægte guldæg får jagten på prestige til at omfatte snyd og pral og en byttehandel, der ikke lykkes.

Det ender heldigvis fredeligt. Men som i al god komik er det den livsnære alvor bag figurer og situationer, der får 'Chicks' til at lette og lande i børneteatrets højeste luftlag.

Af: Randi K. Pedersen

CHICKS i Informationen:

“Ret bemærkelsesværdigt er det, at især et par af de nonverbale forestillinger byder på nogle af de mest klare historier. Hr. Teaters nyeste skud på stammen, Chicks (4+), er en hylende morsom fortælling om to burhøns, der slipper fri. Kun med kropssprog og kaglen serverer de to skuespillere en historie for publikum, hvor både voksne og børn kvitterer med latter helt nede fra maven.”

Skrevet af Trine Wøldiche
- TAK

flyv.jpg

Hønsene Hilda & Gump er blevet smask forelsket i Hr. teater.
Sammen har de skabt et elastisk, fantastisk og originalt PUDEDYR - som kan opleves på APRIL FESTIVALEN 2018.

Helle opdager en morgen at en af hendes sofapuder har vokset sig gigantisk stor - og pludselig sidder den midt i hendes pæne sofa. Hvad gør man så? Mød Pudedyret og se hvad Helle stiller op med denne blå tingest - på April festivalen 2018 …

Helle opdager en morgen at en af hendes sofapuder har vokset sig gigantisk stor - og pludselig sidder den midt i hendes pæne sofa. 
Hvad gør man så? 
Mød Pudedyret og se hvad Helle stiller op med denne blå tingest - på April festivalen 2018 -!